Afsluttet: Direktør til en af Sjællands største golfklubber 
Direktørens rolle:
Direktøren for Frederikssund Golfklub er den overordnet ansvarlige for klubbens økonomiske, sportslige og foreningsmæssige udvikling.
Direktøren står i spidsen for alt vedrørende den daglige drift i Frederikssund Golfklub. Direktøren sikrer at forholdene for medlemmer og besøgende altid er af høj kvalitet og i overensstemmelse med de forventninger, der kan stilles til en ledende golfklub.
Direktøren sikrer, at sportslige mål har de bedste vilkår for at blive nået.
At klubbens økonomi udvikler sig positivt og i overensstemmelse med aftalte budgetter.
At Frederikssund Golfklub er en attraktiv golfklub at være medlem af.
Direktøren fremstår som et dagligt omdrejningspunkt for alle besøgende, ansatte og partnere i klubben. Hun/han er imødekommende, velkommunikerende og humoristisk anlagt, og hendes/hans overblik og lederstil sikrer en effektiv og positiv klubatmosfære.
Ansvar & Opgaver:
Direktøren er ansat af bestyrelsen og refererer i det daglige til bestyrelsesformanden. Hun/han sikrer, at strategiske mål nås, og at bestyrelsens planer realiseres.
Direktøren er ansvarlig for klubbens økonomiske udvikling, herunder for budget og regnskab, der udarbejdes i samarbejde med og godkendes af bestyrelsen. Hun/han er ansvarlig for opfølgning og afrapportering.
Direktøren er ansvarlig for at drive forretningsudviklingen i samarbejde med bestyrelsen, herunder for at tage løbende initiativer, der styrker klubbens økonomiske situation og omdømme, og tiltrækker nye medlemmer og greenfee-spillere.
Hun/han er leder for greenkeepers, administration, housekeeper og øvrige ansatte i Frederikssund Golfklub . Hun/han er ansvarlig for organisationens udvikling.
Hun/han er ansvarlig for samarbejdet med partnerne, herunder for at partnerne leverer ydelser af god og prisrigtig kvalitet, aktuelt inden for områderne
restaurant
proshop (åbningstider, sortiment, service)
træning (tilgængelighed, kursusplan, holdtræning)
company days, arrangementer i øvrigt
Hun/han har løbende kontakt med alle udvalg og arbejder løbende eller periodevis mere eller mindre tæt med de enkelte udvalg.
Direktøren deltager i alle bestyrelsesmøder og som udgangspunkt i alle udvalgsmøder
Direktøren er ansvarlig for udvikling af sponsoraktiviteterne i samarbejde med sponsorudvalget
Direktøren er et naturligt kontaktpunkt og ansigt udadtil for alle medlemmer og gæster
Hun/han er ansvarlig for klubbens web-site
Ansættelsesmæssige forhold:
Direktøren ansættes som funktionær
Lønnen er i niveauet 40.000 kr pr måned
Der kan være tale om en variabel løndel herudover. Denne defineres nærmere af bestyrelsen og vil være afhængig af opnåelsen af økonomiske mål.
Arbejdstiden varierer i overensstemmelse med klubbens aktiviteter. I golfsæsonen må der påregnes en tilstedeværelse, der harmonerer med klubbens behov, dvs ekstra arbejdsdage og ekstra arbejdstimer.
Personen:
Den ideelle kandidat besidder følgende egenskaber:
• Solid relevant ledelseserfaring
• Økonomisk indsigt og erfaring
• Er aktiv golfspiller, har et veludviklet sportsgen
• Et højt energiniveau, sætter aktiviteter i gang og sikrer, at de kommer i havn
• En udadvendt, positiv og kommunikerende personlighed
• Trives i en travl og kompleks virksomhed
• Kommercielt kreativ og udfarende
• Købmandsorienteret, forstår værdien af en god handel – for begge parter
• Åben, lydhør og serviceminded. Troværdig
Der kan således være tale om en person med udgangspunkt i mange brancher. Vi søger en personlighed med en passion for at få klubben til at fungere optimalt – til at vokse – til at blive en attraktion for medlemmer og besøgende såvel som for ansatte og partnere.
En person, der kan yde en dedikeret indsats i golfsæsonen, og som kan leve med en off-season, der – i udgangspunktet – har et lavere aktivitetsniveau.
Vil du høre mere? Ring eller skriv til Søren Qvist på 2620 7970 / SQ@TVMskills.dk
|