CFO til mia-virksomhed   BESAT!                                 Kontakt: Søren Qvist, +45 2620 7970, SQ@TVMskills.dk

Der er tale om et absolut topjob til en stærkt voksende virksomhed. Den er ejet af en private equity investor, og exit ligger forventeligt inden for de nærmest kommende år.
 
Nedenfor ser du kandidatprofilen og efterfølgende de interessante opgaver, jobbet rummer:
 
Kandidatprofil:
 
Relevant uddannelse på kandidatniveau
Erfaring som CFO i en virksomhed med mindst 2 mia i omsætning eller som næstkommanderende i en virksomhed med mindst 5 mia i omsætning
Har indgået i akkvisitioner og integrationsarbejde
God erfaring med at arbejde internationalt og begå sig fagligt og ledelsesmæssigt på fremmede sprog
Det vil være en stor fordel, hvis kandidaten har erfaring med børsmodning og –introduktion
Solidt fagligt indblik, kan forholde sig effektivt til operationelle forhold
God erfaring med personaleledelse, gerne i flere niveauer
God strategisk forståelse – visionær
Har pondus og gennemslagskraft - slidstærk
Stort og markant drive - en åben, energisk og handlekraftig person, der sætter samarbejde, åbenhed og troværdighed højt.
Bevarer overblik og agerer effektivt også i pressede situationer
Gode menneskelige egenskaber, dvs har respekt for sine omgivelser, en positiv og engageret lederstil
God personlig arbejdsdisciplin, får tingene gjort og indgår naturligt i en organisation, hvor der er aktivitet fra tidlig morgen, og hvor opgaver udføres 365 dage om året
Beherskelse af engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale
 Dokumenteret erfaring fra arbejde i de øvrige skandinaviske lande vil være en fordel

....og dette er, hvad jobbet rummer af udfordringer:

Opgaver og roller:
  • DSV Miljø er en førende nordisk leverandør af jordrens, råstoffer og genbrug med tilhørende transportydelser, ofte integreret i totalleverancer.
  • DSV Miljø har dominans på visse forretningsområder, pt fortrinsvis i Danmark
  • DSV Miljø er ejet af den europæiske private equity-fond Triton Partners, af ledelsen samt af LD og FIH
  • Koncernen er vant til høje vækstrater, delvis opnået gennem akkvisitioner
  • Der er stærkt fokus på lønsomhed, og vilje til forandring i funktionen såvel som på koncernniveau er central for CFO-rollen
  • CFO har ansvar for økonomifunktionen i
  • datterselskaberne, der aktuelt findes i
  • Danmark og de øvrige nordiske lande
  • CFO skal indgå i koncerndirektion
  • på tre personer
  • CFO skal lede i alt ca 20 personer inkl.
  • shared service center
CFO positionen i DSV Miljø har undergået betydelig forandring siden selskabet blev skilt fra DSV A/S i 2004.

 
Den nye CFO-rolle markerer endnu et nyt udviklingstrin, idet
der forventes at ske et ejerskifte fx som IPO eller salg til private equity for koncernen inden for 1-2 år
koncerndirektion udvides til tre personer med deraf naturligt ændrede opgaver
ekspansion internationalt øger betydningen af forudsigende, sikker og troværdig finansiel   rapportering

 
Overordnet set rummer CFO-positionen tre roller, der skal mestres:
Økonomidirektør
Koncerndirektør
Ekstern rolle

 
For at varetage CFO-ansvaret kræves en person med stort drive, med en ambition om at skabe store resultater og en vilje til yde og sikre de nødvendige indsatser.

Det er ligeledes vigtigt, at CFO tilegner sig husets grundlæggende adfærd, herunder agerer med firmaets bedste for øje i eet og alt. Samtidig må hun/han handle i respekt for husets værdier og normer, dvs bl.a. ledelsesmæssigt være rede til at træde i karakter nårsomhelst, være åben og kommunikerende, demonstrere en høj grad af integritet  og vise respekt for god indsats på alle niveauer.

DSV Miljø er en virksomhed med stor dynamik. CFO må til enhver tid være indstillet på at møde og støtte den udvikling, der tjener DSV Miljø bedst. I pipeline pt er:
 
Implementering af ERP-system internationalt
Etablering af et shared service center i Sverige er umiddelbart et varmt ønske
 
Som økonomidirektør 

CFO skal have en solid faglig forståelse, der i en flad organisation sætter hende/ham i stand til at gennemskue strukturer, problemstillinger mv, der skaber udfordrende og kvalificeret modspil til mellemledere og medarbejdere i afdelingen.

Hun/han skal proaktivt og vedholdende inspirere afdelingen til at være på forkant og skabe gode og holdbare løsninger og til kontinuert at søge de bedste og mest effektive løsninger og den bedste struktur i balance mellem afdelingens ansvar og opgaver og DSV Miljøs forskellige forretningsområder.

Der ønskes en Best Practice holdning hertil, ikke mindst i forbindelse med den påtænkte videre udvikling af den svenske økonomiorganisation.
Der kan desuden være behov for en vis innovationskraft, fx for at belyse synergier på tværs af selskaber og grænser mv.

CFO er overordnet ansvarlig for afdelingens målopfyldelse, herunder udførelsen af

Alle rapporteringer til bestyrelse, ejere, finansielle leverandører mv.

Konsolidering af koncernregnskab på månedlig basis (drift, status, cashflow, nøgletal)

At sikre tilstedeværelsen af relevante nøgletal til enhver tid

Udarbejde relevante manualer/håndbøger mv.

Controlling af datterselskaber

Sikre relation til revision, herunder forhandle honoraraftaler, planlægge årsregnskab mv.

Fremlægge regnskaber og gennemføre andre økonomiske præsentationer i større fora

CFO skal bedømme og tilrettelægge integration eller koordinering og konsolidering af regnskabsfunktioner i selskaber, der opkøbes i Danmark og udlandet

 

Som direktør i koncernledelsen

CFO skal matche CEO og vice CEO i personlighed i den forstand, at hun/han skal kunne overbevise om gode initiativer, når de er relevante, såvel som argumentere med vægt og vedholdenhed i andre sammenhænge.

Dette kræver pondus, vedholdenhed og verbal adræthed.

CFO skal – i samarbejde med den øvrige koncerndirektion – vedligeholde og udvikle koncernens finanspolitik, så den er på forkant med koncernens øvrige udvikling.

CFO skal desuden tage ansvar og agere på koncernplan i overenstemmelse med den arbejdsdeling koncernledelsen aftaler indbyrdes.

Denne rolle kræver bl.a., at CFO skaber sig et solidt indblik i koncernens forskellige aktivitetsområder, hvilket må ske relativt hurtigt og konsekvent efter CFOs tiltrædelse.

 

Ekstern rolle, ansvar i forbindelse med exit

Ud over de traditionelle eksterne  kontaktflader og ansvarsområder, der påhviler CFO, vil CFO få en væsentlig rolle  i forbindelse med forventet børsintroduktion eller salg af koncernen. 

Her vil CFO fremstå som den person, der repræsenterer DSV Miljøs økonomiske dimension.

Det indebærer flere ting, herunder

1) at CFO er en central og drivende kraft i modningsprocessen

 

2) at CFO er i stand til at præsentere DSV Miljø på fagligt engelsk på en professionel og inspirerende måde, der skaber respekt og anerkendelse,

 

3) at CFO i samme sammenhæng kan besvare spørgsmål på en seriøs og dækkende måde og

 

4) at CFO kan yde den nødvendige arbejdsindsats, der knytter sig til at gennemføre en IPO for en topklasse international virksomhed som DSV Miljø.

For at løse denne opgave må den optimale kandidat  kunne fokusere optimalt på IPO/salgskampagnen mens den kører. Det familiemæssige bagland må være robust og forberedt på afsagn i perioder.

Kandidaten må have solid erfaring med at gennemføre præsentationer på engelsk for større fora med sproglig og faglig sikkerhed.

Endelig må kandidaten besidde en verbal adræthed, der sætter hende/ham i stand til at besvare spørgsmål/uddybe etc. umiddelbart og med styrke over for et investeringsrelevant publikum.

 

Kontakt Søren Qvist på +45 2620 7970 eller SQ@TVMskills.dk, hvis du har spørgsmål eller blot vil vide mere.
© Design-Line DanmarkLicensed by TVM Executive Skills  V.5.5-31-698754 
Startside Konsulent definition  Regionschef, materiel Lederjobs Afdelingsledere  CFO  Adm dir Vestsjælland  Projektleder - international  Country Sales Mkt  Specification Manager  Direktør råstoffer til Polen  Controller, Loxam  Client Managers  Afdelingsleder, Esbjerg  Int Marketing Manager  Head Reporting Controlling  Økonomiansvarlig  Salgschef - Sygehuse  Projektleder Anlægsvirksomhed  Teknisk Chef  Direktør Golfklub  Erfaren værkfører til entreprenørmaskiner  Projektleder, internat.  Regionschef Vest, materieludlejning  Area Manager Lift, Loxam  Afdelingsleder, materieludlejning  CFO  Vores kompetencer Løste opgaver, SEARCH Synsmedarbejdere  Handelsportal, etablering  Ingeniør entreprenørmarkedet  Produktionschef  Løste opgaver IØVRIGT Executive Search Executive search case Management Assessment Executive Outplacement Afskedigelsesproces Ledergruppe analyse Ledergruppeanalyse - case Fremtid hos TVM? Etik Forretningsvilkår Vores historie Kontakt  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark